Therkildsen Advokater

Forsikringsret

Er uheldet ude, er der flere muligheder for at søge erstatning.

Alt afhængigt af omstændighed og karakter er der flere muligheder for at søge erstatning f.eks. via en skadevolders eller dit eget forsikringsselskab.

Det er ofte svært at vide, hvilken økonomisk kompensation en skade berettiger en til. Det er her, advokaten kommer ind i billedet. Advokaten kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der skal anmeldes til dit eget eller andres forsikringsselskaber, og hvilke krav der vil blive dækket.

Skulle det gå så galt, at et krav ikke bliver efterkommet, er vores advokater rutinerede i at føre sager for domstolene for at få prøvet, om du har ret til yderligere erstatning. Therkildsen Advokater vil derfor være din sparringspartner under hele forløbet.

Pas på forsikringsselskabernes erstatningstilbud

Når en personskadeerstatningssag skal afsluttes, sker det oftest ved, at det pågældende forsikringsselskab kommer med et erstatningstilbud. Du skal ikke altid acceptere, at sagen afsluttes der, hvis du ikke er tilfreds med din personskadeerstatning.

Hos Therkildsen Advokater kan vi give dig en gratis og uforpligtende vurdering af din sag, så du kan være sikker på at få den personskadeerstatning, du er berettiget til. Vi rådgiver dig om, hvorvidt du bør acceptere eller afvise forsikringsselskabets erstatningstilbud.

Det er muligt, at du kan kræve en større personskadeerstatning, end det erstatningstilbud forsikringsselskabet tilbyder dig. Og det kan være svært at genoptage en erstatningssag, der er blevet afsluttet, også selv om du ikke har fået den rigtige erstatning i første omgang. Derfor anbefaler vi, at du får forsikringsselskabets erstatningstilbud vurderet af en advokat med speciale i erstatningsret, inden du accepterer erstatningstilbuddet.

Ofte opnår vi efter en drøftelse med forsikringsselskaberne den rigtige personskadeerstatning til vores kunder. I de tilfælde, hvor vi ikke kan blive enige om erstatningens størrelse med forsikringsselskabet, vil det være nødvendigt at indlede en retssag mod forsikringsselskabet. Der er i mange tilfælde mulighed for at få dækket retssagsomkostningerne via en retshjælpsforsikring eller fri proces, hvilket vi naturligvis også kan hjælpe dig med.

KONTAKT OS

KONTAKT

Therkildsen Advokater A/S
Kildebakken 1
2860 Søborg
CVR. 28841957

(+45) 39 57 00 00
post@thadv.dk