Partner/Advokat
Min ambition er at yde engageret og personlig rådgivning, samt at være tilgængelig og sikre, at alt udføres effektivt og inden for de aftalte tidsfrister.
Jeg beskæftiger mig primært med to hovedområder: arveret og fast ejendom. Inden for arveretten bistår jeg arvinger med behandling af dødsboer. Herudover rådgiver jeg bredt inden for arveforhold og bistår med rådgivning om og udarbejdelse af testamenter, ægtepagter, fremtidsfuldmagter m.v.
Inden for fast ejendom assisterer jeg ved køb og salg af boliger, sommerhuse og erhvervsejendomme, lejeret (både bolig og erhverv), tinglysningsekspeditioner samt rådgivning af ejerforeninger og andelsboligforeninger. Jeg er medejer af NORD Ejendomsadministration ApS, som bistår med administration af udlejningsejendomme, andelsboligforeninger og ejerforeninger. Desuden har jeg gennem årene bistået mange andelsboligforeninger med omdannelse til ejerboliger, særligt i forbindelse med rækkehusbebyggelser og anden tæt/lav bebyggelse.
Før jeg blev jurist og advokat, gennemførte jeg en bankuddannelse og en uddannelse som ejendomsmægler. I mine ansættelser hos både bank og ejendomsmægler varetog jeg arbejdsopgaver inden for fast ejendom. Jeg har været ansat hos Therkildsen Advokater siden 2001 og har været partner siden 2005.
Jeg står altid til rådighed for en indledende og uforpligtende samtale.
Kontakt mig gerne på telefon 3957 0000 eller mail bri@thadv.dk.
Partner/Advokat (L)
Det er mit mål at yde en engageret, professionel og personlig rådgivning.
Jeg arbejder primært med rådgivning indenfor fast ejendom og erhvervslivets forhold. Min rådgivning omfatter blandt andet køb og salg af fast ejendom og andelsboliger, entrepriseret, bolig- og erhvervslejeret, selskabsstiftelse, generationsskifte, aftaler og kontrakter, inkasso, fogedsager, retssager og voldgiftssager.
Jeg har i min studietid været ansat hos en ejendomsmægler og i et realkreditinstitut, og efter opnåelse af kandidateksamen været ansat i en årrække hos Skat som fuldmægtig og funktionschef.
Jeg er uddannet advokat i 2005 med møderet for landsretten og har siden 2009 været partner hos Therkildsen Advokater.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en indledende og uforpligtende samtale på telefon 3957 0000 eller mail rpa@thadv.dk.
Therkildsen Advokater © 2024 – Alle rettigheder forbeholdes