Erhverv

Den rigtige juridiske bistand i forbindelse med en ejendomshandel kan spare dig for mange ubehagelige overraskelser. Therkildsen Advokater har stor erfaring og kan også bistå dig i forhandlingsfasen. 

Vi kan hjælpe med at gennemføre en juridisk due diligence, inden du beslutter dig for at gennemføre dit ejendomskøb. En due diligence skaber den fornødne klarhed over en ejendomshandel, idet vi som oftest kommer ind på følgende alt afhængig af, om ejendommen skal benyttes til eget forbrug, eller der er tale om en investeringsejendom:

  • Ejendomstypen. Er der tale om en klassisk erhvervsejendom, en blandet bolig- og erhvervsejendom, et ejendomsselskab, en erhvervsejerlejlighed eller måske en erhvervsandel? Herudover kigger vi naturligvis på, om ejendommen lovligt kan finde anvendelse efter købers ønske.
  • Ejendommens vedligeholdelsesmæssige tilstand – i mange tilfælde er det nødvendigt med en sagkyndig rapport for at vurdere den pågældende ejendoms værdi. Såfremt bygningen skal ombygges eller vedligeholdes, vurderer vi ligeledes hvilke offentlige tilladelser, der skal indhentes.
  • Erhvervslejeforhold. Det er vigtigt at have overblik over de eksisterende erhvervslejekontrakter, der findes på ejendommen.
  • Finansieringen. Er den på plads, og ser det fornuftigt ud? Vi har mange års erfaring med forhandling af finansielle kontrakter i forbindelse med køb af erhvervsejendomme, ligesom vi kan rådgive om alternative løsningsforslag f.eks. ejendomsleasing.
  • Gennemgang af budgetter og beregning af cashflow. Er investeringen realistisk, og giver den det ønskede afkast?
  • Gennemgang af købsaftale og prospektmateriale fra mægler/sælger.
  • Jordforurening og andre miljøforhold.
  • Selskabsretlige forhold herunder K/S og I/S konstruktioner.
  • Skatte- og afgiftsmæssige forhold, herunder opgørelse af momsreguleringsforpligtelser.

Vi står gerne til rådighed for en indledende telefonsamtale omkring dit kommende køb af erhvervsejendom. Har du brug for rådgivning i forbindelse med salg af erhvervsejendom, står vi ligeledes til rådighed med vejledning.

KONTAKT OS

KONTAKT

Therkildsen Advokater A/S
Kildebakken 1
2860 Søborg
CVR. 28841957

(+45) 39 57 00 00
sikkermail@thadv.dk