Therkildsen Advokater

Danske ejere af ejendomme i Italien overraskes af tinglysningsreglerne

I løbet af de seneste 15-20 år er køb af fast ejendom i udlandet, især i Italien og Frankrig, blevet mere almindelig. Pengeinstitutterne har fulgt med udviklingen og i dag tilbyder de fleste danske pengeinstitutter finansiering i form af pantelån.

Men i modsætning til i Danmark, er det ifølge italiensk lovgivning sådan, at pantets varighed er 20 år fra og med den dato pantet bliver tinglyst. Hvis det danske pengeinstituttet har ydet et lån med en løbetid på mere end 20 år (f.eks. 25-30 år), skal pantet i Italien fornys efter 20 år, ellers vil pengeinstituttet miste den specielle garanti i den faste ejendom.

”Det er denne lille forskel som kommer bag på mange. Og nu ser vi en udvikling, hvor pantet udløber for en række danskere som ejer fast ejendom i Italien” siger den dansk italienske advokat Luigi Farina som er medlem af Alliance Advokater.

Man skal derfor være opmærksom på de italienske regel, så man undgår ubehagelige overraskelser og økonomiske vanskeligheder i forhold til pengeinstituttet.

Hvad man bør vide for at tinglyse et pant i Italien

Et dansk pengeinstitut kan sagtens give et lån til en dansker i forbindelse med køb at fast ejendom i Italien. For at pengeinstituttet kan sikre sig den fulde garanti overfor låntageren, er det helt afgørende at man sørger for at tinglyse pantet i Italien.

Tinglysningen af pantet i Italien sker ved det offentlige kontor Ufficio di Pubblicità Immobiliare, der svarer til Tingbogen.

Omkostningerne for registrering af pant i Italien:

  • 0,50% ( registreringsafgift) af lånets størrelse;
  • 2% ( pantafgift) af pantets størrelse;
  • Euro 14,62 ( stempelafgift) for hvert ark af et dokument;
  • Ca. 1% ( notarhonorar) af låneaftalens beløb.

For sletning af pantet betales en afgift på 0,50% af pantets størrelse.

TILBAGE

KONTAKT

Therkildsen Advokater A/S
Kildebakken 1
2860 Søborg
CVR. 28841957

(+45) 39 57 00 00
post@thadv.dk

DOWNLOAD BILLEDE

Klik på billedet for at downloade